Brian Riemer slutter sig til historisk klub: Her er Danmarks landstrænere gennem tiden

Det er måske kun statsministeren, som flere danskere har en holdning til end til landstræneren for fodboldherrerne. Vinder Danmark, er man folkehelt – taber de, er kritikken uendelig. Uanset hvad, er posten forbundet med et kæmpe pres på grund af danskernes forventninger, som ofte er større, end befolkningens størrelse berettiger til. Torsdag har en ny mand sat sig i den varme stol, og i de kommende år ligger ansvaret på skuldrene af 46-årige Brian Riemer. Han bliver den niende mand i rækken af landstrænere, siden professionel fodbold blev indført i Danmark i 1978. Berlingske giver dig et overblik og gennemgår de foregående otte én for én. Kurt Nielsen: 1976-1979 31 kampe – 13 sejre, 6 uafgjorte, 12 nederlag Kurt Børge Nikolaj Nielsen – også kendt som »Nikkelaj« – er en legendarisk figur i dansk fodbold, men ikke for sine resultater som landstræner. Danmark kvalificerede sig nemlig ikke til noget som helst med ham i spidsen, og forsvaret var hullet som en si. Derfor er han blevet billedet på den tilbagelænede danske hygge i brydningstiden op til indførslen af professionel fodbold i 1978. I dokumentarfilmen »Og det var Danmark« om dansk landsholdsfodbold op til EM-triumfen i 1992 bliver han således portrætteret som en komisk figur, der gik lige så meget op i at drive sit værtshus på Falster, som han gik op i at vinde fodboldkampe. Om det er helt retvisende, er dog tvivlsomt. I hvert fald sagde en af de største danske spillere gennem tiden, senere landstræner Morten Olsen, følgende om Kurt Nielsen til Berlingske i 2004: »En fantastisk træner. Han ville spille underholdende fodbold og var utrolig god til at ryste et hold sammen. Det var naturligvis en anden tid, og der var ikke samme krav som nu. Men han var selv tidligere landsholdsspiller og professionel i Frankrig, så han vidste, hvad der skulle til.« Sepp Piontek: 1979-1990 115 kampe – 52 sejre, 24 uafgjorte, 39 nederlag Professionel fodbold var kommet til Danmark, og det betød nye tider i DBU, der fik en kapitalindsprøjtning fra en ny storsponsor, Carlsberg. Derfor hyrede man den benhårde tysker Sepp Piontek til at få styr på sagerne og skabe et mere disciplineret miljø omkring landsholdet. Det lykkedes i høj grad, hvorfor perioden ofte bliver beskrevet som den mest afgørende epoke i dansk fodbold. I 1981 blev Italien besejret 3-1 i en kvalifikationskamp, hvor stemningen ifølge iagttagere nåede sydlandske højder i Idrætsparken. Det hjalp ikke meget, for Danmark havde allerede dummet sig så meget, at der ingen mulighed var for at nå med til VM i Spanien i 1982 – som Italien vandt efter ikke at have tabt én eneste landskamp siden den i København. Men i 1983 kom vendepunktet. England blev slået i egen hule på Wembley, og Danmark kvalificerede sig til EM i Frankrig året efter. Holdet nåede semifinalen, som blev tabt til Spanien efter straffesparkskonkurrence. Landsholdet blev kun bedre i de efterfølgende år, og efter en legendarisk 4-2-sejr over Sovjetunionen på grundlovsdag i 1985, kvalificerede Danmark med Sepp Piontek i spidsen sig for første gang nogensinde til en VM-slutrunde. I Mexico i 1986 overraskede landsholdet alt og alle – og efter tre sejre i gruppespillet, over Skotland, Uruguay og Vesttyskland, var danskerne, der havde fået øgenavnet »Danish Dynamite«, favoritter til at blive verdensmestre. Det blev de ikke, fordi de igen tabte til de onde ånder fra Spanien i ottendedelsfinalen – denne gang 5-1. Landsholdet nåede aldrig samme højder igen under Sepp Piontek, og EM-slutrunden i 1988 var ikke noget at skrive hjem om. Men tyskeren vil altid blive husket for at have givet danskerne utallige gode oplevelser – og for i perioder at have gjort det danske landshold til et af verdens absolut bedste. Richard Møller Nielsen: 1990-1996 73 kampe – 40 sejre, 18 uafgjorte, 15 nederlag Da Sepp Piontek stoppede i 1990, troede alle, at en anden tysker skulle overtage posten. På et pressemøde blev Horst Wohlers således præsenteret for hele den danske verdenspresse, til stor skuffelse for den mangeårige assistent, Richard Møller Nielsen, der på sin særegne fynske dialekt kunne konstatere: »Det blev en u'lænding«. Der var bare det problem, at DBU ikke havde sørget for, at tyskeren kunne komme ud af kontrakten med sin klub, Bayer Uerdingen. Derfor blev det aldrig til noget, og i stedet gav man jobbet til Richard Møller Nielsen. Han var godt nok født og opvokset i Ubberud på Fyn, men talte i nogles ører lige så uforståeligt dansk som sin tyske forgænger. Mange var kritiske over udnævnelsen, der blev kaldt uambitiøs. Kritikken blev kun blev større, da landsholdet ikke kvalificerede sig til EM 1992 i Sverige. Stjernebrødrene Michael og Brian Laudrup nægtede tilmed at spille flere kampe i rødt og hvidt, så længe Richard Møller Nielsen var landstræner. Skæbnen ville dog, at der udbrød borgerkrig i Jugoslavien, hvis landshold var sluttet foran Danmark i kvalifikationen. Derfor måtte spillerne aflyse deres sommerferier og rejse til Sverige, hvor ingen gav dem en jordisk chance for at opnå et godt resultat. Heller ikke selvom Brian Laudrup fortrød sin beslutning og meldte sig klar. Resten er historie. Danmark blev europamestre, hvilket utvivlsomt er en af de største præstationer i dansk idrætshistorie. Richard Møller Nielsen blev kåret som verdens bedste træner af magasinet World Soccer, men vandt ikke prisen som årets træner i Danmark. Det gjorde han heller ikke i 1995, selvom Danmark vandt endnu et trofæ ved Confederations Cup i Saudi-Arabien. På trods af den sportslige succes fortsatte kritikken af Møller Nielsens spillestil og personlighed frem til afskeden med landsholdet i 1996. Den fortjente hæder fra DBU og optagelsen i fodboldens Hall of Fame kom først i 2014 – få uger efter Richard Møller Nielsens død. Bo Johansson: 1996-2000 40 kampe – 17 sejre, 9 uafgjorte, 14 nederlag Den sympatiske svensker var i 1994 blevet dansk mester med Silkeborg, og to år senere fik han jobbet som dansk landstræner med én opgave: Det var ikke lykkedes at kvalificere sig til VM i 1990 og 1994, men nu ville DBU have landsholdet med til VM i Frankrig i 1998. Og Bo Johansson fuldførte missionen. VM-slutrunden blev tilmed et højdepunkt i dansk fodboldhistorie, da Danmark nåede kvartfinalen. Det er stadig landsholdets bedste resultat til en VM-slutrunde. Kampen blev tabt i en helt tæt og underholdende opvisning mod stjernerne fra Brasilien, men den danske fodboldfeber var tilbage. Det lykkedes dog ikke for Bo Johansson at leve op til de store forventninger, da der to år senere var EM i Holland og Belgien. Danmark tabte alle sine kampe i gruppespillet uden at score ét eneste mål. Der skulle ske noget nyt. Morten Olsen: 2000-2015 166 kampe – 80 sejre, 42 uafgjorte, 44 nederlag Det nye blev en gammel kending i form af Morten Olsen, der var anfører for Sepp Pionteks hold i 1980erne og nåede over 100 landskampe som spiller. Han tog Michael Laudrup med som assistent og bragte en ny generation af spillere med sig ind på holdet. Optimismen spirede, og Danmark kvalificerede sig til VM i 2002 efter blandt andet at have slået Italien på udebane. Morten Olsens første slutrunde begyndte perfekt – Danmark slog både Uruguay og Frankrig i den indledende pulje – men i ottendedelsfinalen blev England for stor en mundfuld. Det lykkedes også at kvalificere sig til EM i 2004, hvor landsholdet for anden gang i træk spillede sig videre fra gruppespillet. Men igen måtte Danmark se sig slået 3-0 i den efterfølgende runde, denne gang af Tjekkiet. Og herfra gik det ned ad bakke for Morten Olsens landshold. De fleste kvalifikationer glippede, og når man endelig var med til slutrunder i 2010 og 2012, røg Danmark ud i gruppespillet. Da kvalifikationen til EM i 2016 også mislykkedes, takkede Morten Olsen af efter 15 års tro tjeneste. Selvom landsholdets popularitet nåede nye lavpunkter i hans sidste år, kan man ikke overvurdere Morten Olsens betydning for dansk fodbold. Han stod bag strategien »Den Røde Tråd« og indførte fundamentale forandringer af talentudviklingen i alle landets klubber. Derfor kan de senere trænere takke ham for, at de havde adgang til mere talent, end Morten Olsen selv havde. Åge Hareide: 2015-2020 40 kampe – 20 sejre, 17 uafgjorte, 3 nederlag Der var ikke meget begejstring at spore i hverken pressen eller befolkningen, da DBU annoncerede Morten Olsens afløser. Åge Hareide havde trænet Brøndby og Norges landshold, men var ikke noget stort navn. Den rolige nordmand skulle dog ende med at blive en af de mest populære landstrænere i nyere tid. Han fik styr på sagerne – især defensiven – og skabte et landshold, som igen vandt danskernes respekt. Danmark kvalificerede sig til VM i Rusland i 2018, hvor de senere finalister fra Kroatien blev endestationen efter en nervepirrende straffesparkskonkurrence i ottendedelsfinalen. Det gjorde ondt, men en ny generation af fans havde fået lov til at opleve landsholdet have succes. Herefter tabte Åge Hareide ikke igen med Danmark – faktisk blev det kun til tre nederlag i 40 kampe. Derfor lykkedes det også at kvalificere sig til EM i 2020, hvor landsholdet for første gang nogensinde skulle spille slutrunde på hjemmebane i Parken. Men Åge Hareide fik ikke lov til at være med. Kasper Hjulmand: 2020-2024 54 kampe – 32 sejre, 8 uafgjorte, 14 nederlag DBU og fodbolddirektør Peter Møller havde nemlig besluttet, at landsholdet skulle spille mere underholdende. Derfor ansatte man Kasper Hjulmand, der i årevis havde leveret imponerende resultater som cheftræner for FC Nordsjælland – uden dog at kunne leve op til det i Bundesligaen, hvor han blev fyret efter otte måneder som cheftræner i Mainz. Det var egentlig meningen, at Hjulmand først skulle overtage styringen efter EM i 2020. Men slutrunden blev udskudt til 2021 på grund af coronapandemien, og så skulle den nye træner pludselig stå i spidsen for landsholdet til en slutrunde, han ikke havde kvalificeret dem til. Det skulle dog blive en af de mest mindeværdige somre for de danske roligans. Christian Eriksen, Danmarks største stjerne, faldt om med et hjertestop i den første kamp, mod Finland, men blev reddet efter en heroisk indsats fra medspillere og holdets læge. Det fik på trods af nederlag i de to første kampe hele befolkningen til at stille sig bag landsholdet, som spillede sig videre i turneringen efter en sejr over Rusland i Parken. I ottendedelsfinalen blev Wales smadret med 4-0, inden Tjekkiet blev ofre for de nye danske fodboldhelte i kvartfinalen. Eventyret sluttede på Wembley, hvor England slog Danmark ud efter forlænget spilletid. Succesen havde gjort Kasper Hjulmand til en superstjerne – og i det efterfølgende år vandt landsholdet alt og udsolgte samtlige kampe på rekordtid. Men så kom VM-slutrunden i Qatar, hvor DBUs mangelfulde kommunikation om menneskerettigheder kom til at fylde mere end spillet på banen. Danmark tabte tilmed den sidste gruppekamp til Australien, hvorefter spillerne og Kasper Hjulmand måtte vende hjem med store ridser i lakken. På trods af flere dårlige præstationer kvalificerede landsholdet sig dog til EM-slutrunden i 2024. Indsatsen var godkendt, og Danmark tabte til de tyske værter efter en tæt kamp i ottendedelsfinalen. Men Kasper Hjulmand var færdig og sagde op, to år før hans kontrakt udløb. Lars Knudsen: 2024 4 kampe – 2 sejre, 1 uafgjort, 1 nederlag DBU havde egentlig udpeget Kasper Hjulmands assistent, Morten Wieghorst, som den midlertidige landstræner. Men han blev sygemeldt med stress kort tid inden Nations League-kampene i december. Og fordi Wieghorsts assistent, Daniel Agger, ikke havde den nødvendige trænerlicens, måtte dødboldtræneren Lars Knudsen træde til. Der var ikke de store forventninger, men Lars Knudsen skabte begejstring ved at udtage nye spillere og føre Danmark til flotte sejre over Serbien og Schweiz. Derfor troede mange, at nordjyden var kandidat til posten som permanent landstræner. Valget faldt i stedet på Brian Riemer, der i september blev fyret i den belgiske storklub Anderlecht. Lars Knudsen fortsætter som hans assistent sammen med Morten Wieghorst og Daniel Agger. https://www.berlingske.dk/samfund/brian-riemer-slutter-sig-til-historisk-klub-her-er-danmarks-landstraenere